(*)***** UFO &
****** Glenn Hughes Koncert, Hamborg den 3. november 2000.
Phil Mogg - Michael Schenker - Aynsley Dunbar - Pete Way
Magen til koncertoplevelse skal man virkelig lede længe efter. Professionalisme i et rockmusikalsk univers, der virkelig beror på mange års erfaring og dygtiggørelse. Efter det egentlige opvarmningsband Moon Doc., der bestod af en tidlige Accept guitarrist, samt et par mere eller mindre kendte musikkere, gik Glenn Hughes på scenen i den fuldt udsolgte "Fabrik" koncerthal. Man kunne tydeligt mærke, at han havde en god ballast af erfaring med fra sin tid som sanger i hhv. Deep Purple, Gary Moore Band, Phenomena og Black Sabbath. Han var bare klar og havde en næsten overnaturlig udstråling. Der var virkelig tryk på alt hvad hjertet kunne begære. Der var alt fra det nye repetoire til det ældre fra Deep Purple tiden. Havde han spillet "Seventh Star" fra tiden i "Black Sabbath" ville det have været nødvendig at opfinde Sex med en pil opaf. Til dette hans første besøg i Hamburg nogensinde var der afsat 45 minutter, som dog blev til 75 minutter istedet. Han sparkede sku rigtig røv gjorde han, og kommer han nogensinde i nærheden igen bør man ikke snyde sig selv for denne oplevelse. Den fedeste kommentar ham denne aften var "Lately I have been accused of playing jazz ... silence ... do you call this jazz?" og nej, DET vil jeg ikke kalde det! Manden gør sig fuldt fortjent til ****** Sex stjerner.

Efter Hughes kom hovednavnet UFO på scenen. UFO gav publikum hvad de var kommet for. Alt det nye "Simple man", "Miss the light" og alle de kendte, og dem er der mange af: "Mother Mary", "Only you can rock me", "Rock bottom", "Gettin' ready", "Doctor doctor", "Lights out" m.fl. På scenen lagde man specielt mærke til den energi bassisten Pete Way udstrålede. Manden binder virkelig det band sammen. Michael Schenker, der var på hjemmebane spillede en rigtig forrygende spade med mange klassiske undertoner - England anno 1900 - det er bare lidt synd, at han står og spiller så koncentreret og ikke er mere energisk på scenen. Forsanger Phil Mogg sang kanongodt, utrolig lig pladeoptagelserne, dog måtte han i den 1½ time lange koncert sande at stemmen småsvigtede i 2 af de sidste numre. Musikalsk kommer UFO meget tæt på sex stjerner, men grundet stemmesvigt og den lidt asociale udstråling fra Michael Schenker samt at de ikke spillede "Seranade" fra deres seneste udgivelse bliver det "kun" til fem stjerner med pil opad.
*** Moon Doc. Anm.: Mingo