Midtfyns Festival - Rockscenen fredag den 7. juli 1995
Thunder
****** Der var lagt op til en tur op af bakke for det engelske band Thunder, der var blevet tildelt fredagens første tid på rockscenen denne fredag. Men ikke nok med så havde arrangørerne indskudt Little Steven i eftermiddagens program, der betød at Thunder måtte gå på en halv time før planlagt og trykt i programmet, men med et par suveræne udgivelser "Back Street Symphony" og " Laughing on Judgement Day" bag sig kunne det umuligt gå helt galt selv om at det var tidligt på dagen for dem der havde haft en festlig torsdag. Det blev en koncert af de helt store. Der var nærmest mennesketomt på den store festivalplads da Thunder gik på, men aldrig har jeg set et band suge så meget publikum til sig. Alle stoppede op og blev stående og pladsen var fyldt da bandet forlod scenen. Bandet udstrålede en spilleglæde og leverede varen "Rock n' Roll" i særklasse. Vi ser frem til igen at opleve dette forrygende band in action. Great. anm. Mingo