Da jeg trådte ind tænkte jeg straks sikke en kulisse. Fabelagtigt. Det kan kun blive godt. Så gik det op for mig at man skulle sidde ned under koncerten. Hva' er det for noget? Det er en rock koncert  - er det ikke? Nå, men ned at sidde og tilmed helt oppe under loftet. Så startede bandet og det gjorde den elendige oplevelse af lyden også. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg senest har hørt noget lyde så ringe. Det med at sidde ned var heldigvis også passé da den første strofe blev slået an. Det gav undertegnede anledning til at fake et toiletbesøg og entrere nedre gangarealet foran sceneområdet i håb om at kunne finde et sted med bedre lyd. Det lykkedes imidlertidig ikke. Lyden var så mudret, at det til tider kunne være svær at sige, hvilket nummer der blev spillet, men sætlisten lignede meget følgende: "Lil Devil", "Sweet Soul Sister", "The Witch", "Electric Ocean", "Revolution", "Spiritwalker", "Rain", "In The Clouds", "Edie (Ciao Baby)", "Fire Woman", "Peace Dog", "Rise", "Wild Flower", "Love Removal Machine", "The Phoenix" og "She Sells Sanctuary". Om den dårlige lyd skyldes en tonedøv lydmand eller om den fantastiske kulisse burde erklæres uegnet til rock musik skal være usagt, men en stor skuffelse var det i hvert fald. Ærgerligt når man ser på sættet og tænker på bandets aldeles fremragende udgivelser. Så denne koncert kunne kun skylles ned med et par halvdårlige øl (Carling), der i sig selv sætter en begrænsning for morskaben. Anm. Mingo