Den 9, 10. og 11. Juni 2000 afvikledes Sweden Rock Festival. Festivalen bød bl.a. på navne som Alice Cooper, Lynyrd Skynyrd, John Norum, Molly Hatchet, Dio, Yngwie Malmsteen, Saxon, Demon, Union, Running Wild. Friday 16.00-02.00: Højeste karakter er 6 stjerner. ***** Dio - En virkelig vellykket afslutningskoncert på Festival Stage Fredag. Trommesoloen var meget kort og præcis, hvilket er acceptabelt. En time og tre kvarterer blev det til alt i alt og hele 6 ekstranumer. "Mob rules", "The last in line", "Man on the silver moutain", "Catch the rainbow", "Don't talk to strangers". En decideret fejldisposition var dog det 6. og sidste ekstranummer som var "We rock". Ønskeligt havde været "Hungry for heaven", men taget i betragtning, hvor vi befandt os var det vel i orden med en slagsang istedet.
****(*) Lynyrd Skynyrd - Flot koncert med god lyd og engagement på Festival Scenen, men uheldigvis sluttede bandet af søndag aften. Publikum var noget medtagne efter de mange koncerter og kunne ikke holde entusiasmen højt nok oppe, ærgeligt for det havde de fortjent. Det begyndende regnvejr gjorde det heller ikke nemmere at holde humøret højt. Bandet slog meget på nyt materiale, hvilket var godt, men lavede et længere medley af de ældre kendinge. "Sweet Home Alabama" var dog een af klasikkerene som fik lov at stå alene. Det nye materiale viser at Lynyrd Skynyrd stadig lever.
**** Demon - En utrolig god start på Festival Stage Fredag. Et tydeligvis overrasket band hørte pænt stort publikum være på toppen helt fra den spæde start og synge med på numre som "Sign of a madman", "The Plague" og "Don't break the circle".
**** Saxon - En rigtig god koncert på Rock Stage Fredag eftermiddag. Kunne have indkasseret fem stjerner på den store scene. Rock Stage bar præg af for dårlig lyd og for mange Decibel, som gjorde ørepropper til et nødvendigt onde.
**** King's X - En flot præsentation, selv overfor ikke kendere. En band der på trods af optræden på Rock Stage formåede at sælge sig selv godt. De spillede ikke så øredøvende højt som mange af de øvrige bands.
*** Alice Cooper - Flot arrangeret show, men for amerikansk og lidt engagement.
*** John Norum Group feat. Brian Robertson - Bandet havde en del tekniske problemer og spillede desværre på den mindre Rock Stage. Repertoiret bestod forståeligt nok af en del Thin Lizzy covernumre og det gjorde de godt, når altså musikken spillede. At det så ikke var de bedste af slagsen, hænger formentlig nok sammen med at numrene alle stammede fra den periode, hvor Brian Robertsen var medlem af bandet. *** Molly Hatchet - En udemærket koncert. Da vi ikke overværede hele koncerten og heller ikke kender musikken godt nok, skal karakteren tages med et vist forbehold. *** Union - Gjorde en hæderlig indsats som dog kunne have været meget bedre. Lidt for amerikaniseret blærerøvs præsentation mellem numrene, hvor forsangeren gentagne gange brugte sætningen "My new song" en sætning de øvrige bandmedlemmer burde have det svært med. **(*) Running Wild - De gæve tyskere havde mere travlt med at skifte tøj end spille musik. Guitaren hørte firserne Scorpionslook til ligesom lyden. Bandet har efter vor overbevisning længst toppet og ikke meget mere at byde på. At bandet "glemte" at spille "Evil spirit" er ikke noget, der styrker karakteren. **(*) King Diamond - Måske er det ikke rimeligt, at anmelde koncerten, når man på forhånd er meget skeptisk overfor manden. Rent musikalsk var koncerten var vel OK selv om, og King Diamond forsøgte virkelig på at levere varen, men han må siges at høre fortiden til. ** Yngwie Malmsteen - En super guitarist med et meget for stort ego. Dygtig er han, men han dominerer i den grad, og det kan man godt blive lidt træt af. Valget af forsanger må også kunne gøres væsentlig bedre. Sangere med lyse pigestemmer er tiden løbet endegyldigt fra. ** Primal Fear - Spillede ualmindelig højt. Man ville ikke have lagt mærke til såfremt der var faldet en Boing 747 ned på pladsen. Inspirationen var klart Judas Priest/Rob Halford. Om "Sweden Rock Festival" kan man generelt sige, at det ligger i et meget stort og naturskønt område. Toilet og badeforholdene var i den grad primitive og uacceptable. Kun vejret gjorde disse forfærdelige forhold til at "leve" med, idet man kunne bade i havet, hvilket mange benyttede sig af, selv om at vandet var bidende koldt og ikke absolut rent. At man midt på den varme søndag løb tør for vand i samtlige boder var noget streg i regningen. I det hele taget manglede der vandsteder som vi kender dem fra bl.a. Roskilde & Midtfyn, hvor man frit ville kunne hente vand - det er så gu da en menneskeret. "Sweden Rock Festival" er samlet set en god nichefestival, men arrangørerne har meget at lære. Bad og toiletforholdene skal bringes på plads ligesom det høje lydniveau på Rock Scenen skal bringes alvorlig meget ned, så vi også har vor hørelse til det næste års arrangement. Det er primært for at lytte til musikken vi kommer!!! Anm.: Louis/Mingo |
![]() |