![]() |
||
****** | Anmeldelse af Megadeth, Vega Søndag den 13. februar 2005 Det kan konstateres, at Megadeth ikke er Mega death, men om nogen alive. Dave Mustaine spillede som en drøm i et totalt udsolgt Vega, hvor lyden altid er i top. De nye numre var aldeles opløftende og fyldt med power. De få år ældre numre var allerede klassikere som publikum stort set kunne teksterne til, men hvortil Mustaine sagde "No, no I'll do it myself ...". Dave spillede på strengeklaveret som aldrig set før - ikke til at tro, at manden for få år siden blev sendt på invalidepension. Men held og formentlig en del genoptræning har bragt manden tilbage i storform ... kastende et dræbende blik på sin venstre hånd, hvormed han lavede noget, der kunne minde om en håndflamme "Look at this!". Det var en af den slags koncerter, hvor man ikke står tilbage med uindfriede ønsker - ud over Jeg dog gerne havde set et nummer eller to fra "Risk". Blandt højdepunkterne var helt klart nye numre som "Die Dead Enough", "The Scorpion", "Of Mice And Men", "Truth Be Told", men også klassikere som "Hangar 18", "Holy Wars", "A Tout Le Monde", "Countcown To Extinction", "Trust", "Sweating Bullets", "Symphony Of Destruction", "Wake Up Dead" og naturligvis "Peace Sells ...", der i denne udgave var krydret med en coverversion af Black Sabbath's "Paranoid". Det gøres bare ikke bedre. At Dave afslutningsvis truede med, at denne turne kunne ventes at være det sidste som publikum får at se til Bandet slår en del skår i gensynets glæde - lad os derfor fortolke denne udmelding lidt blødt og trøste os med, at det har manden jo sagt før og så ellers skynde os at indløse en billet til Sweden Rock Festival, hvor Megadeth netop er blevet offentliggjort som hovednavn. Anm.: Mingo |